At deltage i og gennemføre regionale, nationale og internationale mesterskaber i vvs, har som overordnet formål at fremme vvs-uddannelsens samfundsmæssige anseelse og status ved at tilskynde unge mennesker, deres undervisere og arbejdsgivere til at opnå den højeste erhvervskompetence inden for det erhvervsfaglige område.
Regionale mesterskaber
Forud for Danmarks-mesterskabet i vvs afholdes regionale mesterskaber. Vinderne i hver af de 6 regioner kvalificerer sig til at deltage i Danmarksmesterskabet.
Danmarksmesterskab
Danmarksmesterskabet i vvs afholdes hvert andet år i Herning Messecenter sammen med Bygge- og anlægsmessen.
Nordisk mesterskab
Der afholdes nordisk mesterskab i vvs hvert andet år. Værtsskabet går på skift mellem de nordiske lande.
Verdensmesterskab
Verdensmesterskabet i vvs afholdes i regi af World Skills hvert andet år. Næste konkurrence er i 2009 i i Calgary i Canada. Se mere om World Skills 2009 her.


