I en tæt og spændende konkurrence, hvor detaljerne blev det afgørende kunne vi i weekenden kåre en stolt og glad Morten Qvistgaard som ny danmarksmester i vvs. Morten er i lære hos Frede Nielsen i Glumsø og går på EUC Sjælland i Næstved.
Nu skal der trænes hen mod Nordisk Mesterskab og World Skills i Canada til næste år.
De øvrige deltagere i konkurrencen var:
- Jesper Østergaard Berntsen, der er i lære hos Per Rasmussen i Svenstrup og går på teknisk skole i Aalborg.
- Lasse Meldgaard Rasmussen, der er i lære hos Salten Smede & VVS i Them og går på CEU Uddannelsescenter Herning.
- Kasper Nielsen, der er i lære hos VVS-Firma Th. Jensen A/S i Odense og går på teknisk skole i Odense.
- Daniel Kromann Hemmingsen, der er i lære hos Vvs-installatør Arne Frandsen og går på Erhvervsskolen Nordsjælland i Hillerød.