Aftalt akademiuddannelse - TL og TEKNIQ

Tilskud til aftalt akademiuddannelse – Moduler på El-installation (elinstallatøruddannelsen på deltid), Energiteknologi, Automation og drift, Ledelse samt VVS-installation fra 2. januar 2018

Som en ny mulighed kan virksomhed og medarbejder nu i fællesskab søge om, at medarbejderen kan gennemføre aftalt akademiuddannelse på 5 akademiuddannelser.

Virksomhed og medarbejder kan få et særligt højt tilskud, der dækker hele kursusgebyret, den sædvanlige løn i efteruddannelsesperioden modregnet evt. SVU fra det offentlige, udgift til transport mellem hjem udover 24 km og kursussted samt overnatning i forbindelse hermed, hvis den samlede transportafstand er mere end 240 km.

Den sædvanlige løn dækker timeløn + fritvalgskonto + feriepenge samt arbejdsgiverbetalt pensionsbidrag.

På denne ordning yder fonden ikke tilskud til undervisningsmaterialer.

Fonden kan ved aftalt akademiuddannelse yde tilskud til 10 dages akademimoduler pr. medarbejder om året. Dette svarer til 10 dages selvvalgt efteruddannelse.

En medarbejder kan anvende sine 10 dage til både selvvalgt efteruddannelse og til aftalt akademiuddannelse, så længe den maksimale grænse på 10 dages uddannelse ikke overskrides.

Virksomhed og medarbejder skal søge om ét akademimodul ad gangen på en særlig ansøgningsblanket.

Kompetenceudviklingsfonden mellem TEKNIQ og TL har kun afsat et begrænset beløb til denne særlige gunstige tilskudsordning til moduler på akademiuddannelserne.

Fonden bevilliger derfor tilskud efter først til mølle-princippet fra den 2. januar 2018, hvor fonden åbner for indsendelse af ansøgninger. Ansøgninger bliver registreret i rækkefølge og tilskudsordningen er gældende, så længe de øremærkede midler i fonden rækker til det.

Hvilke akademimoduler på hvilke akademiuddannelser?

Følgende akademimoduler på 5 udvalgte akademiuddannelser er godkendt af fonden til det forhøjede tilskud: 

1.    Tilskudsberettigede moduler på akademiuddannelsen i El-installation (elinstallatøruddannelsen på deltid) samt VVS-installation

Valgfrie fagmoduler (4):

  • Projektledelse og teknisk entreprisestyring (10 ECTS)
  • Salg og kundeforståelse (10 ECTS)
  • Forretningsudvikling (10 ECTS)
  • Virksomhedsøkonomi og drift (10 ECTS)

2.    Tilskudsberettigede moduler på akademiuddannelsen i Energiteknologi

Obligatoriske fagmoduler (6):

  • Energiformer - modul A (10 ECTS)
  • Boligens indeklima - modul B (10 ECTS)
  • Byggeteknik og analyse - modul C (10 ECTS)
  • Energiøkonomi og miljø - modul D (5 ECTS)
  • Energirigtig projektering - modul E (5 ECTS)
  • Afsluttende Projekt i AU i Energiteknologi (10 ECTS)

Valgfrie fagmoduler (5):

  • Solcelleanlæg (5 ECTS)
  • Solvarmeanlæg (5 ECTS)
  • Varmepumper (5 ECTS)
  • Biomassekedler og -ovne (5 ECTS)
  • Energioptimering af procesanlæg (10 ECTS)

3.    Tilskudsberettigede moduler på akademiuddannelsen i Automation og drift

Obligatoriske fagmoduler (2):

  • EL-teknologi og integrerede automatiske enheder
  • Automationsdesign

Retningsspecifikke fagmoduler (industri):

  • Maskinteknologi og industri
  • El-teknologi og automatiske enheder

Valgfrie fagmoduler (5):

  • Objektorienteret Scada
  • Udvidet regulering
  • Opbygning og dimensionering af tavler
  • Robotteknologi
  • S88

4.    Tilskudsberettigede moduler på akademiuddannelsen i Ledelse

Obligatoriske fagmoduler (4):

  • Ledelse i praksis (10 ECTS)
  • Organisation og arbejdspsykologi (10 ECTS)
  • Det strategiske lederskab (10 ECTS)
  • Afgangsprojekt (10 ECTS)

Valgfrie fagmoduler (11):

  • Lean ledelse i praksis (10 ECTS)
  • Personalejura (10 ECTS)
  • Projektstyring i praksis (10 ECTS)
  • Human Ressource management (10 ECTS)
  • Coaching i organisationer (10 ECTS)
  • Coaching og konflikthåndtering (10 ECTS)
  • Positiv psykologi i organisationer (5 ECTS)
  • Lederens forretningsforståelse (10 ECTS)
  • Grundlæggende bestyrelsesansvar (5 ECTS)
  • Forandringsledelse (10 ECTS)
  • Teamledelse (5 ECTS)

5.    Tilskudsberettigede modulet på akademiuddannelsen i vvs

Obligatoriske fagmoduler (5):

  • Grundlæggende vvs-tekniske begreber (10 ECTS)
  • Sanitet (10 ECTS)
  • Varmeinstallation bolig (5 ECTS)
  • Kvalitet, sikkerhed og miljø (5 ECTS)
  • Varmeinstallation bygninger (5 ECTS)
  • Gas A (5 ECTS)

Valgfrie fagmoduler (4):

  • Projektledelse og teknisk entreprisestyring (10 ECTS)
  • Gasfejlfinding og Gas B (10 ECTS)
  • Forretningsudvikling (10 ECTS)
  • Salg og kundeforståelse (10 ECTS)

 Tilskudsbetingelser:

  • Medarbejderen skal søge om tilskud til aftalt akademiuddannelse inden efteruddannelsen påbegyndes dvs. undervisningen på akademimodulet påbegyndes.
  • Fonden yder kun tilskud til moduler på akademiuddannelser, der påbegyndes efter den 2. januar 2018.
  • Fonden kan ved aftalt akademiuddannelse yde tilskud til 10 dages akademimoduler pr. medarbejder om året. Dette svarer til 10 dages selvvalgt efteruddannelse.
  • I det kalenderår, hvor medarbejderen får tilskud til et modul på en akademiuddannelse, har medarbejderen kun ret til selvvalgt efteruddannelse, hvis de 10 kursusdage ikke er anvendt til aftalt akademiuddannelse. Medarbejderen kan fortsat få tilskud til virksomhedsplanlagt efteruddannelse
  • Medarbejderen skal søge om Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU), som er en offentlig uddannelsesstøtte, der giver en medarbejder mulighed for at efter- eller videreuddanne sig i arbejdstiden. Ansøgning om SVU skal ske efter tilsagn om optagelse på modulet på akademiuddannelsen.
  • Medarbejderen skal inden et år efter tilsagn om tilskud fra fonden påbegynde modulet på akademiuddannelsen. I modsat fald bortfalder tilskuddet.

Tilskuddet udbetales til virksomheden efter afslutningen af hvert modul på akademiuddannelsen.

Dokumentation for kursusdeltagelse, faktura og løntab sendes til EVU på en særlig udbetalingsblanket. Klik her

Aktuelle begivenheder

Vejen til DM i Skills 2019

El- og vvs-skoler

El- og vvs-skoler

Find skoler, der uddanner elektrikere og vvs'ere her:

EL | VVS

 

Nyt til LUU

Velkomstpjece til nye LUU'er


Hent de faglige udvalgs nye pjece til LUU-medlemmer for henholdsvis:

Elektrikeruddannelsen

Vvs-energiuddannelsen

 

KONTAKT EVU

Find vej

Brug for hjælp?

Du kan kontakte EVU alle dage mellem kl. 9-15.

Telefon: 3672 6400

E-mail: evu@evu.dk

Nyhedsbreve

Få nyheder fra EVU

Abonner på el-nyhedsbrevet:

NYHEDER

  • 30.8.2019

    Nyt om elektrikeruddannelsen

  • 28.7.2019

    Ny Energihåndbog sætter fokus på energiforbruget og besparelsespotentialer i boliger og erhverv.

  • 25.6.2019

    AMU….skuden er ved at vende?