Ung i LUU

Sæt præg på din uddannelse og gør en forskel som lærlingerepræsentant i det lokale uddannelsesudvalg.

Hvad er LUU?

Det lokale uddannelsesudvalg for vvs-energiuddannelsen er et vigtigt organ for erhvervsskolen. LUU rådgiver erhvervsskolen i spørgsmål om vvs-energiuddannelsen, og arbejder for at sikre et godt samarbejde mellem skolen og det lokale arbejdsmarked.

Udvalget består af tre repræsentanter fra Blik-og rørarbejderforbundet og tre repræsentanter fra TEKNIQ Arbejdsgiverne, som er udpeget for en 4-årig periode. Den lokale erhvervsskole repræsenteres i LUU af tilforordnede fra skolens ledelse, lærere og lærlinge. I udvalget sidder desuden en tilforordnet fra EVU, el-og vvs branchens uddannelsessekretariat.

Som medlem af det lokale uddannelsesudvalg kommer du tæt på beslutningerne.

Vil du have indflydelse på din uddannelse?

Når du er lærlingerepræsentant i LUU, er du med til at forbedre de forhold omkring undervisningen, som du og dine kammerater på skolen vælger at tage op på møderne. Det kan fx være hvilke valgfag skolen tilbyder, antallet af hjemmeopgaver, skolens udstyr, håndværktøj, undervisningsmaterialer eller værkstedsforhold.

Det får DU ud af at være med i LUU

  • Du er med til at gøre en forskel for dig og de andre lærlinge på skolen
  • Du får indsigt i demokratiske beslutningsprocesser
  • Du er med til at gøre vvs-energiuddannelsen en endnu bedre og fremtidssikret uddannelse.

Du og dine kammerater på skolen har sikkert en mening om jeres uddannelse og fremtid – den vil vi gerne høre.

Læs mere i pjecen herunder.

Download plakaten og hæng den op på skolen

Klik på billedet herunder for at downloade plakaten i A3 format.