Nye tilskudsmuligheder til opkvalificering af ufaglærte

Fra 1. januar 2024 giver kompetenceudviklingsfonden mellem Dansk El-Forbund og TEKNIQ Arbejdsgiverne tilskud til opkvalificering af ufaglærte medarbejdere til faglærte. Der kan også søges tilskud til arbejsfordeling, i tilfælde af at virksomheden midlertidigt ikke kan beskæftige medarbejderne.
Fondens bestyrelse har besluttet, at der kan gives tilskud til opkvalificering af voksne ufaglærte medarbejdere, så de kan gennemføre en elektrikeruddannelse og blive faglærte elektrikere.

Bestyrelsen har også besluttet, at fonden kan yde tilskud til arbejdsfordeling, hvor medarbejderne kan gå på uddannelse højst halvdelen af arbejdstiden, hvis virksomheden i en begrænset periode ikke kan beskæftige medarbejderne på fuld tid. Muligheden for tilskud ved arbejdsfordeling ligger udover medarbejdernes ret til selvvalgt efteruddannelse.

Begge de nye tilskudsmuligheder træder i kraft den 1. januar 2024.


Se alle mulighederne og søg tilskud på fondens hjemmeside.
Tilskudsmuligheder i El-Branchens Kompetenceudviklingsfond
Klik på billedet for at læse brochuren i en online viewer version.
Du har også mulighed for at downloade eller dele brochuren direkte fra vieweren.
Hvis du har spørgsmål om El-Branchens Kompetenceudviklingfond er du altid velkommen til at ringe til Lene Sund Laursen på telefon 3166 3026.
Du kan også skrive en mail til fond@evu.dk
EVU er sekretariat for de faglige udvalg for henholdsvis elektrikeruddannelsen og vvs-energiuddannelsen.
Sådan behandler vi persondataCookiepolitik
Kontakt EVU
Højnæsvej 71
2610 Rødovre
CVR: 25138902
Tlf: +45 36 72 64 00Email: evu@evu.dk
Til toppen