Brødrene Dahl bakker op om fremtidens vvs-energispecialister 

Når DM i Skills for vvs-energispecialistlærlinge brager løs den 28.-30. april i Høng, er det med massiv opbakning fra Brødrene Dahl, der er Danmarks førende VVS-grossist gennem mere end 150 år.

Som en af hovedsponsorne for vvs-energispecialisterne til DM i Skills leverer Brødrene Dahl både rør, bæringer, vaske og komponenter til gulvvarme. Derudover sikrer sponsoratet, at besøgende under DM i Skills selv kan prøve kræfter med bukning og samling af kobberrør på installationsteknikernes demonstrationsstand. 

Her monterer Lucas Barcow, som vandt DM i Skills for vvs-energispecialister i 2020, en vask sponseret af Brødrene Dahl.

Fans af HåndværkerHelte

Brødrene Dahl beundrer deres kunder, håndværkerne, som hver dag gør en positiv forskel og løser alt fra små hverdagsproblemer til store komplicerede opgaver. Derfor er det også naturligt for virksomheden at bakke op om fremtidens vvs’ere. 

Som virksomhed leverer Brødrene Dahl ikke bare komponenter og materiel til de vvs’ere, der er med til at sikre den grønne omstilling. De går også selv det ekstra skridt og tager del i kampen for at skabe en mere grøn og bæredygtig fremtid. Derfor har de bl.a. igangsat en række tiltag for at reducere CO2-udledningen bl.a. på emballageforbruget, på virksomhedens transport samt via udskiftning til mere energiøkonomiske varmekilder. 

”Brødrene Dahl bakker op om DM i skills, fordi virksomheden gerne vil bidrage til at vise hvad det at tage en elevuddannelse som vvs´er kan bruges til og hvor meget værdi det skaber, og for at bakke op om de kommende Håndværkerhelte, som holder Danmark i gang,” siger Tommy Vestergaard, Salgsdirektør, Brødrene Dahl

Hos EVU er vi glade for det gode samarbejde og vi ser frem til et spændende DM i Skills [årstal] i [by]. 

Her kan du læse mere om Brødrene Dahl 

DM i Skills – Danmarks største uddannelsesevent

DM i Skills er det store årlige Danmarksmesterskab for de mest talentfulde unge fra erhvervsuddannelserne. Omkring 300 deltagere kæmper i mere end 45 forskellige fag om at blive landets bedste.

DM i Skills giver de unge chancen for at vise deres talenter. Det er desuden med til at skærpe deres faglige niveau og vise omverdenen – heriblandt grundskoleelever – erhvervsuddannelsernes mangeartede og spændende muligheder.

Sideløbende med Danmarksmesterskabet afholdes Skills Stafetten for elever i 8. klasse. Holdene udtages på forhånd ude på den lokale erhvervsskole. Tanken med denne konkurrence er at aktivere de besøgende grundskoleelever og gøre dem til aktive deltagere.

Derudover får de besøgende skoleelever mulighed for at afprøve deres egen faglige kunnen i de særlige “Prøv og mærk stande”. Her kan de også snakke med unge på erhvervsuddannelserne samt med vejledere.

DM i Skills er åben for alle interesserede, og der er gratis adgang til arrangementet. Du kan læse mere på Skills Denmarks hjemmeside.