Brødrene Dahl bakker op om fremtidens VVS-energispecialister

Fremtidens montører og installatører fortjener at arbejde med de bedste materialer, og derfor er Brødrene Dahl naturligvis med som partner, når de fire dygtige VVS-energispecialistlærlinge skal kæmpe om titlen som Danmarks bedste VVS-lærling ved DM i Skills den 18.-20. april 2024 i Roskilde.

Brødrene Dahl er med som en af hovedsponsorerne for vvs-energispecialisterne til DM i Skills. Som en af Danmarks førende VVS-grossister stiller Brødrene Dahl rør, fittings, gulvvarme, radiatorer og værktøj til rådighed for konkurrencedeltagerne, så de kan løse deres opgaver med de bedste materialer.

Pernille Hyldgaard, kommerciel direktør hos Brødrene Dahl, udtaler: “Vi støtter op om DM i Skills – vi synes det er en vigtig platform, som viser, hvilke præstationer VVS’erne er i stand til at levere, og hvor stor værdi deres arbejde tilføjer, især i forhold til den grønne omstilling. Hos Brødrene Dahl er det naturligt for os at støtte de kommende VVS’ere.”

Til trods for Brødrene Dahls mere end 150 år lange historie er de stadig førende inden for bæredygtighed. Udover at forsyne VVS’erne med materialer til den grønne omstilling, tager Brødrene Dahl selv aktiv del i kampen for en mere bæredygtig fremtid. I virksomhedens webshop er det fx nemt at finde de mange miljømærkede produkter, som Brødrene Dahl forhandler.

TEKNIQ Arbejdsgiverne, Blik- og Rørarbejderforbundet og EVU glæder sig over det gode samarbejde og ser frem til et spændende DM i Skills 2024 i Roskilde.

Læs mere om Brødrene Dahl her.