Siden grundlæggelsen i 1909 har REMS udviklet og produceret produkter til rørbearbejdning under mottoet ”REMS skal være bedre”. Med udgangspunkt i innovation, højteknologisk produktion samt meget høj kvalitetsstandard er REMS i dag en af de førende producenter indenfor sit område.
”Ved at stille forskelligt værktøj som fx pressmaskiner, rørbukkere og testudrustninger til rådighed lige fra skolemesterskabernes begyndelsen til finalen i Bella Center i København kombineret med løbende produktuddannelse enten i vores skandinaviske hovedkvarter i Køge eller lokalt på skolerne, støtter vi op om en spændende og attraktiv VVS-uddannelse”, siger Torben Kristiansen, der er administrerende direktør i REMS.
Og det er med forventningens glæde, REMS skal se de talentfulde VVS-lærlinge konkurrere til dette års
DM i Skills i Bella Center.
Det er ganske gratis at komme forbi DM i Skills, når det brager løs d. 16. – 18. januar. VVS-energiuddannelserne finder du i Hal H.
Hos EVU er vi glade for det gode samarbejde og vi ser frem til et spændende DM i Skills 2020 i Bella Center i København.
DM I SKILLS – DANMARKS STØRSTE UDDANNELSESEVENT
16. – 18. januar 2020 holder vi det årlige mesterskab for talentfulde unge fra erhvervsuddannelserne. Lærlinge og elever fra hele landet konkurrerer i 45 fag, og publikum træder samtidig ind i et kæmpe eksperimentarium fyldt med aktiviteter, talenter, viden og vejledning om en bred vifte af ungdomsuddannelser – herunder over 80 erhvervsuddannelser.
Cirka 65.000 folkeskoleelever, unge, forældre, lærere, vejledere, fag- og uddannelsesfolk ventes at besøge DM i Skills, der i år foregår i Bella Center Copenhagen i et tæt samarbejde mellem erhvervsskolerne i hovedstadsregionen, SkillsDenmark, Københavns Kommune og Region Hovedstaden. Læs mere på www.skills2020.dk.