Fremtidens vvs-energispecialister bakkes op af Brødrene Dahl

Når de fire skarpeste vvs-energispecialistlærlinge kæmper om titlen som Danmarks dygtigste vvs-lærling ved DM i Skills den 2. – 4. februar 2023 i Fredericia, er Brødrene Dahl en naturlig partner, fordi fremtidens montører og installatører skal arbejde med de bedste materialer.

Som Danmarks største vvs-grossist er Brødrene Dahl selvfølgelig med som en af hovedsponsorerne for vvs-energispecialisterne til DM i Skills. Her leverer Brødrene Dahl både rør, bæringer, radiatorer og værktøj så konkurrencedeltagerne har de bedste materialer til løsning af konkurrenceopgaverne.

”Brødrene Dahl bakker op om DM i Skills, fordi vi gerne være med til at vise, hvad vvs’erne kan, og hvor meget værdi deres arbejde skaber også i forhold til den grønne omstilling,” siger Pernille Hyldgaard, kommerciel direktør i Brødrene Dahl, og fortsætter: Hos Brødrene Dahl hylder vi HåndværkerHeltene, og derfor der det naturligt for os at bakke op om de kommende Håndværkerhelte, som holder Danmark i gang.”

Her monterer sidste års vinder Lennart Rokkjær rør sponseret af Brødrene Dahl

Gammel men helt i front

Selvom Brødrene Dahl har mere end 150 år på bagen, er de med helt fremme, når det handler om bæredygtighed. Som virksomhed leverer Brødrene Dahl ikke bare komponenter og materiel til de vvs’ere, der er med til at sikre den grønne omstilling. De går også selv det ekstra skridt og tager del i kampen for at skabe en mere grøn og bæredygtig fremtid. Derfor kører Brødrene Dahls distributionsbiler på genbrugsolie, også kendt som HVO100 diesel, der er et rest- og affaldsprodukt fra fx industri og husholdninger. Brødrene Dahl nedbringer derved CO2-udledningen i logistikken med 90 procent. Virksomheden samarbejder også med LAUFEN og Stena Recycling om at indsamle gamle plastcisterner, så de kan blive genanvent. Derfor er der opsat særlige dropbokse i alle Brødrene Dahls butikker, hvor man kan aflevere plastcisterner – uanset mærke. Målet er at genanvende 87% af plasten fra de indsamlede cisterner i nye plastprodukter.

I virksomhedens webshop har man også sørget for, at det er nemt at finde de mange miljømærkede produkter, der forhandles hos Brødrene Dahl.

Hos EVU er vi glade for det gode samarbejde, og vi ser frem til et spændende DM i Skills 2023 i Fredericia.

Her kan du læse mere om Brødrene Dahl

DM i Skills – Danmarks største uddannelsesevent

DM i Skills er det store årlige Danmarksmesterskab for de mest talentfulde unge fra erhvervsuddannelserne. Omkring 300 deltagere kæmper i mere end 45 forskellige fag om at blive landets bedste.

DM i Skills giver de unge chancen for at vise deres talenter. Det er desuden med til at skærpe deres faglige niveau og vise omverdenen – heriblandt grundskoleelever – erhvervsuddannelsernes mangeartede og spændende muligheder.

Sideløbende med Danmarksmesterskabet afholdes Skills Stafetten for elever i 8. klasse. Holdene udtages på forhånd ude på den lokale erhvervsskole. Tanken med denne konkurrence er at aktivere de besøgende grundskoleelever og gøre dem til aktive deltagere.

Derudover får de besøgende skoleelever mulighed for at afprøve deres egen faglige kunnen i de særlige “Prøv og mærk stande”. Her kan de også snakke med unge på erhvervsuddannelserne samt med vejledere.

DM i Skills er åben for alle interesserede, og der er gratis adgang til arrangementet. Du kan læse mere på Skills Denmarks hjemmeside.