Ny vvs-energiuddannelse

Vvs-energiuddannelsen er blevet opdateret, så de faglige og tekniske kompetencer matcher den nyeste teknologiske udvikling og virksomhedernes behov for kompetencer. Lærlingene får nu en bedre forståelse for, hvordan ny teknologi og klimabevidsthed påvirker deres uddannelse og fag.

Med den nye uddannelse er kompetenceniveauet for hovedforløbet på uddannelsens fire specialer hævet markant og profilerne i de enkelte specialer er blevet tydeligere.

Nye kompetencer for alle fire specialer:

  • Større fokus på bæredygtighed, det vil fx sige: klimasikring, cirkulært byggeri, afløbsinstallationer/skybrudssikring, genbrugsvand/gråt vand og CO2-udledning.
  • IoT og datahåndtering; intelligente installationer, dataopsamling, systematisering af data, datasikkerhed m.v.
  • Større fokus i alle fag på dokumentation og kvalitetssikring af eget arbejde.
  • Nye fællesfag: Erhvervsinformatik og Teknologiforståelse, der skal give indblik i ny teknologi indenfor vvs-branchen.
  • Obligatorisk certifikat til gnistproducerende værktøj (varmt arbejde) på grundforløb 2.
  • Mere fokus på kundeservice og at forstå kundernes behov for hele tekniske løsninger.
  • Obligatoriske certifikater på alle specialer (undtagen blikkenslager og vvs-specialet).
  • Alle beståede certifikater kommer til at fremgå af svendebrevet.

Du kan læse mere om nye elementer på de enkelte specialer i vores brochure til virksomheder.