Strategi for udbud af efteruddannelse AMU-kurser
Det er positivt på flere planer, hvis skolen udbyder efteruddannelse. Skolens lærere bliver udfordret med erfarne fra VVS-energibranchen, der bidrager med viden fra praksis, mens skolen sikrer et teknologisk opdateret kompetenceløft.
Skoler, der gennemfører efteruddannelse, kan bruge anledningen til at vedligeholde kommunikationen med virksomhederne, og omvendt kan skolen ”sælge” efteruddannelse, når den taler med virksomheder i relation til lærlingeuddannelsen.
LUU skal sikre, at efteruddannelse er i fokus på skolen og sparre med skolen om, hvilke kurser der er brug for i relation til det lokale arbejdsmarked. Medlemmer i LUU kan også hjælpe skolen med at synliggøre skolens udbud af kurser i medlemmernes netværk blandt virksomheder og medarbejdere.
AUB-ansøgninger – 2 gange om året!
LUU kan ansøge om midler til vejledning om uddannelsesmuligheder, beskæftigelsesmuligheder eller hjælp til aftaleindgåelse m.v. for elever og oplæringsvirksomheder.
Indsatsen kan fx rettes mod virksomheder, der anvender elektrikere som arbejdskraft, men som ikke er godkendt som læreplads, eller mod elevgrupper der har særligt svært ved at finde en læreplads.
Husk, at det er LUU, der søger midlerne og dermed formanden, som underskriver ansøgningen. Det er typisk skolen, der hjælper med ansøgningsprocessen, og det er ofte skolens medarbejdere, som udfører arbejdet for de ansøgte midler.
Fremdriften ved igangværende AUB-projekter, skal med på LUU-mødernes dagsorden. Når skolen ikke har et aktivt AUB-projekt, så skal det drøftes, om det giver mening af få beskrevet en ansøgning.
LUU’s juridiske forpligtelser og opgaver
Det lokale uddannelsesudvalg (LUU) fungerer som bindeled mellem arbejdsmarkedet og erhvervsskolerne samt elektrikeruddannelsen. LUU’s hovedopgave er at sikre arbejdsmarkedets indflydelse på skolens uddannelser, så lokale virksomheder og medarbejdere får gode uddannelsestilbud. Dette dækker erhvervsuddannelser (EUD, EUX), voksenuddannelser (EUV) og arbejdsmarkedsuddannelser (AMU).
LUU’s lovmæssige opgaver, som angivet i erhvervsuddannelsesloven § 39-41, omfatter rådgivning om lokale uddannelsesbehov, markedsføring af uddannelser og kvalitetssikring. LUU skal også håndtere klager over skolens kvalitet og fokusere på elevtilgang og -frafald.
Udvalget skal forbedre samarbejdet mellem skolen og det lokale erhvervsliv gennem rådgivning om undervisningsplaner og moduludbud. Derudover skal LUU støtte skolens markedsføringsindsats og være ambassadører for erhvervsuddannelserne.
En vigtig opgave for LUU er at sikre tilstrækkelige oplæringspladser ved at foreslå initiativer som virksomhedsbesøg og kampagner rettet mod potentielle oplæringsvirksomheder. Endelig skal LUU sikre løbende evaluering af uddannelsens kvalitet og drøfte resultaterne med skolen for at opretholde høj standard i undervisningen og et godt fagligt miljø.
Rekruttering til grundforløb på VVS-energiuddannelsen
LUU skal fokusere på grundforløbene (GF1 og GF2) for at rekruttere flere elever til VVS-energiuddannelsen. Kvaliteten af disse forløb er afgørende for, at de unge vælger og gennemfører uddannelsen.
På GF1 skal faget præsenteres så attraktivt som muligt for at inspirere de unge til at vælge VVS-energiuddannelsen. Virkelighedstro og spændende opgaver er afgørende. LUU kan støtte rekrutteringen ved at vurdere lærerkompetencer og præsentationen af faget.
For GF2 er LUU’s fokus på kvalitet, faglighed og mindskning af frafald. LUU bidrager til kvalitetssikringen af undervisningen, besøger GF2-hold og vurderer faciliteter samt skolens strategi for at mindske frafaldet.
Det lokale uddannelsesudvalgs arbejde med LUP
Arbejdet med den lokale undervisningsplan (LUP) er en kerneopgave for LUU. LUP beskriver, hvordan skolen konkret tilrettelægger undervisningen for at opfylde målene i uddannelsesbekendtgørelsen. Det er skolens opgave at udarbejde LUP’en, og LUU bidrager med faglig rådgivning og vurderer specialer af lokal betydning.
Den lokale undervisningsplan skal være læsevenlig og give lærlingen et klart overblik over læringsforløbet. LUP-modellen indeholder tre hovedpunkter:
- Indhold i undervisningen
- Mål for undervisningen
- Evaluering og bedømmelse
Det er vigtigt, at LUU deltager aktivt i udviklingen og sikrer, at undervisningsplanen opfylder både minimumskrav og lokale behov.
Skills – Skole- og regionsmesterskaber
DM i Skills er en årlig konkurrence, hvor de bedste lærlinge fra erhvervsuddannelserne konkurrerer om at blive Danmarksmester. Deltagerne findes gennem skole- og regionsmesterskaber. LUU skal sikre, at de bedste lærlinge deltager, og informere virksomheder og lærlinge om deltagelsesmulighederne.
LUU skal have fokus på:
- kvartal: Skolemesterskab
- kvartal: Afholdelse af skolemesterskab
- kvartal: Regionalt mesterskab
- kvartal: DM i Skills
LUU skal også understøtte konkurrencen ved at sikre information til virksomheder, vurdere skolens procedure for udvælgelse af lærlinge og bruge Skills som markedsføring. Træning af deltagere og sikring af faglighed i konkurrenceopgaver er også væsentlige opgaver.
Skoleoplæring på VVS-energiuddannelsen
LUU skal være med til at kvalificere kvaliteten af skoleoplæringen (SKO) og arbejde for, at lærlingene får lige gode praktiske kompetencer og hurtigt finder lærepladser i virksomheder. LUU skal have konstant fokus på SKO og intensivere indsatsen ved stigende antal i skoleoplæring.
LUU undersøger skolens strategi for SKO, sikrer virkelighedstro arbejde, og at lærlingene lever op til EMMA-kriterierne: Egnet, Mobil geografisk og fagligt, Aktivt søgende. LUU besøger skoleoplæringscentret for at vurdere faciliteterne og tale med lærlingene om deres oplevelse af SKO. Hvis kvaliteten ikke lever op til oplæringsmålene, skal LUU komme med forslag til forbedringer.