De bakker op om fremtidens elektrikere: MINUBA

Minuba er en danskejet softwarevirksomhed med fokus på optimering og effektivisering af driften til både mindre og større virksomheder, særligt inden for installatør-, bygge- og anlægsbranchen.

Minuba tilbyder digital sagsstyring både til computer og smartphone. Minuba giver virksomheder en integreret løsning, hvor du får fuldt overblik over alle virksomhedens opgaver og aktiviteter, hvad der kan faktureres, og hvordan arbejdstiden udnyttes optimalt. Desuden får du overblik over hvilke varer, omkostninger og ydelser, der bruges på arbejdsopgaverne.

Minuba er for anden gang medsponsor for elektrikerlærlingene, når de dyster til DM i Skills – de årlige danmarksmesterskaber for erhvervsuddannelser, som finder sted den 4. – 6. april i Arena Næstved.
Minuba ønsker at være med til at udvikle hele håndværksbranchens måde at tænke og drive virksomhed på. Derfor synes de, at det er vigtigt at sætte et positivt fokus på håndværksfaget, som et ambitiøst valg med mange muligheder. En god forretning er baseret på dygtige og kompetente medarbejdere, og det starter allerede på skolebænken. Under DM i Skills bruger alle elektrikerne Minuba til at løse deres opgaver under messen.

Hos EVU er vi glade for det gode samarbejde og vi ser frem til et spændende DM i Skills 2019 i Arena Næstved.

www.minuba.dk

Luk menu