Fremtidens elektrikere bakkes op af Berner

Når DM i Skills for elektrikerlærlinge brager løs den 28.-30. april i Høng er det med massiv opbakning fra Berner, der er en af elbranchens største og mest visionære leverandører til professionelle håndværkere.

Berner sponserer værnemidler til de fem konkurrerende elektrikerlærlinge og sørger på den måde for, at kan arbejde komfortabelt på en sikker måde.

Derudover leverer Berner også de skruer, bøjler og clips, som sikrer, at deltagernes installationer kommer til at hænge godt fast og se pæne ud.

På med handskerne - Christian Enggaard arbejder koncentreret under DM i Skills, 2020.

Eksperter med viden og passion

I mere end 60 år har Berner brandet repræsenteret troværdighed, stabilitet, tryghed og individuel service. Fra Albert Berner åbnede en skrueforretning i 1957 til i dag, hvor Berner Group består af 46 virksomheder i 23 forskellige lande, har der været fokus på at være en samarbejdspartner, som altid er klar med rådgivning og support, når det er nødvendigt.

Det er ikke helt uden grund, at Berner er en af de førerende leverandører indenfor elbranchen. De differentierer sig med ekspertise og entusiasme, som ifølge Berner er en succesfuld kombination.

Fokus på bæredygtighed og gode løsninger

Berner har 14 forskellige papkasser, de bruger til deres forskellige produkter. På den måde minimerer de spild. Samtidig bruger de 50% genbrugsplast i produktionen af pap, som i øvrigt foregår i Danmark.

Virksomheden har også fokus på gode og komplette værkstedsløsninger til deres kunder, så der altid er de rette produkter på hylderne og så de er nemme at finde.

Berner har også udfaset brugen af små plastikkugler i deres håndrensemidler. Og bruger nu naturlige alternativer som fx restprodukter fra valnøddeskaller, som ikke er skadelige for miljøet.

Hos EVU er vi glade for det gode samarbejde og vi ser frem til et spændende DM i Skills 2022 i Høng.

Her kan du læse mere om Berner.

DM i Skills – Danmarks største uddannelsesevent

DM i Skills er det store årlige Danmarksmesterskab for de mest talentfulde unge fra erhvervsuddannelserne. Omkring 300 deltagere kæmper i mere end 45 forskellige fag om at blive landets bedste.

DM i Skills giver de unge chancen for at vise deres talenter. Det er desuden med til at skærpe deres faglige niveau og vise omverdenen – heriblandt grundskoleelever – erhvervsuddannelsernes mangeartede og spændende muligheder.

Sideløbende med Danmarksmesterskabet afholdes Skills Stafetten for elever i 8. klasse. Holdene udtages på forhånd ude på den lokale erhvervsskole. Tanken med denne konkurrence er at aktivere de besøgende grundskoleelever og gøre dem til aktive deltagere.

Derudover får de besøgende skoleelever mulighed for at afprøve deres egen faglige kunnen i de særlige “Prøv og mærk stande”. Her kan de også snakke med unge på erhvervsuddannelserne samt med vejledere.

DM i Skills er åben for alle interesserede, og der er gratis adgang til arrangementet. Du kan læse mere på Skills Denmarks hjemmeside.