Legrand er en af de globale specialister inden for elektrisk og digital infrastruktur i byggebranchen. I mere end 50 år har de været førende inden for føringsvejesystemer. Derfor er det stort, at Legrand igen i år er med som hovedsponsor for elektrikerlærlingenes konkurrence ved DM i Skills i Høng. I år leverer Legrand føringsvejesystemer, installationsmateriel og intelligente komponenter til fremtidens boliger.
Skræddersyede løsninger
Legrand tilbyder et bredt udvalg af løsninger, og har på grund af de mange års erfaring et stærkt produktsortiment. De er drevet af at designe produkter, systemer og services, der gør livet lettere, mere komfortabelt og mere sikkert fx for boligejere.
Mange af løsningerne har fokus både på form, funktion og bedre oplevelser for slutbrugeren. Deres innovative føringssystem, gør det lettere at lave gode installationer uanset hvilken kabelbakke, der anvendes.
Den konstante stræben efter både smarte, bæredygtige og energieffektive løsninger, gør at Legrand designer og fremstiller produkter der passer ind i moderne hjem og virksomheder.
Med Legrands gennemtænkte føringsvejssystemer, installationsmateriel og moderne teknologiske løsninger er det muligt for fremtidens dygtige elektrikere at skabe komfortable, sikre og energieffektive rum, hvor mennesker bor og arbejder.
Hos EVU er vi glade for det gode samarbejde og vi ser frem til et spændende DM i Skills 2022 i Høng.
Her kan du læse mere om Legrand.
DM i Skills – Danmarks største uddannelsesevent
DM i Skills er det store årlige Danmarksmesterskab for de mest talentfulde unge fra erhvervsuddannelserne. Omkring 300 deltagere kæmper i mere end 45 forskellige fag om at blive landets bedste.
DM i Skills giver de unge chancen for at vise deres talenter. Det er desuden med til at skærpe deres faglige niveau og vise omverdenen – heriblandt grundskoleelever – erhvervsuddannelsernes mangeartede og spændende muligheder.
Sideløbende med Danmarksmesterskabet afholdes Skills Stafetten for elever i 8. klasse. Holdene udtages på forhånd ude på den lokale erhvervsskole. Tanken med denne konkurrence er at aktivere de besøgende grundskoleelever og gøre dem til aktive deltagere.
Derudover får de besøgende skoleelever mulighed for at afprøve deres egen faglige kunnen i de særlige “Prøv og mærk stande”. Her kan de også snakke med unge på erhvervsuddannelserne samt med vejledere.
DM i Skills er åben for alle interesserede, og der er gratis adgang til arrangementet. Du kan læse mere på Skills Denmarks hjemmeside.