De tre nyudviklede AMU-kurser, der første gang blev afholdt i efteråret 2024, er en stor succes. Derfor er der planlagt endnu flere kurser i 2025. Så det bliver muligt for endnu flere af branchens virksomheder og medarbejdere at ruste sig til den nære fremtids behov for højspændingskompetencer.
Højspænding er andet og mere end forsyning
De tre AMU-kurser er målrettet elektrikere og andre med tilsvarende kompetencer, som enten allerede arbejder med eller ønsker at arbejde inden for højspændingsområdet, der er langt bredere end forsyningsområdet.
Mange store virksomheder har egne transformerstationer og koblingsfelter uden for det offentlige forsyningsnet, hvor det er elinstallationsvirksomheder eller virksomhedens interne elektrikere, der varetager drift og vedligehold af højspændingsinstallationen. Disse elektrikere varetager opgaver inden for hele det eltekniske felt herunder fejlfinding, måling og ind-/udkobling af installationen og dette på alle spændingsniveauer.
Elektrikere med højspændingskompetencer arbejder desuden offshore, hvor de installerer, drifter og servicerer skibsinstallationer og i særdeleshed vindmølleinstallationer. Disse installationer er kendetegnet ved at brede sig ud over hele det eltekniske område med højspænding, lavspænding, styring og regulering, alarmteknik og meget andet. Her er det almindeligt, at det er den samme elektriker, der udfører arbejde på alle installationer. De virksomheder, der har disse opgaver, anvender udelukkende teknikere med en elektrikeruddannelse eller yderligere uddannelse til at varetage disse opgaver, da der er brug for en bred pallette af de kompetencer, en elektriker har opnået gennem sin uddannelse.
Indhold og tilmelding
Kurserne er designet til at styrke deltagernes forståelse for og sikkerhedspraksis ved drift og vedligehold af højspændingsanlæg i både onshore- og offshore-miljøer fra 10-400kV.
Læs mere om indholdet i de tre højspændingskurser her, hvor du også finder link direkte til kursustilmelding.
Alle kurserne afholdes på Skive College og giver ret til tilskud fra El-Branchens Kompetenceudviklingsfond
Kursus |
Startdato |
Ledige pladser |
HV-tekniker – Sikker drift af 10-400 kV-systemer. Kursusnr. 49897 |
13. januar 2025 |
Ja |
HV-tekniker – Sikker drift af 10-400 kV-systemer. Kursusnr. 49897 |
24. februar 2025 |
Ja |
HV-tekniker – Sikker drift af 10-400 kV-systemer. Kursusnr. 49897 |
5. maj 2025 |
Ja |
HV-tekniker – Station- og anlægsforståelse 10-150kV. Kursusnr. 49896 |
27. januar 2025 |
Ja |
HV-tekniker – Station- og anlægsforståelse 10-150kV. Kursusnr. 49896 |
10. marts 2025 |
Ja |
HV-tekniker – Praktisk komponentforståelse. Kursusnr. 49898 |
10. februar 2025 |
Ja |
HV-tekniker – Praktisk komponentforståelse. Kursusnr. 49898 |
24. marts 2025 |
Ja |