Schneider Electric er samtidig en uundværlig sparringspartner, når det gælder udvikling af konkurrenceopgaver og koncepter for at synliggøre elektrikeruddannelsen under DM i Skills.
I forbindelse med konkurrencen leverer Schneider både installationsmaterialer, tavler og andre komponenter, der gør det muligt for de fem deltagere at arbejde med og ikke mindst vise de besøgende, hvordan man med Smart Home teknologier kan bidrage til en mere bæredygtig verden.
Med WiserTM Smart Home kan Hr. og Fru Jensen nemt og enkelt styre energiforbruget i deres hjem via en app på deres smartphone. Smart Home teknologien er fremtiden, og netop derfor er det også helt naturligt for Schneider Electric at være en del af DM i Skills, hvor landets fem dygtigste elektrikerlærlinge kæmper om at blive Danmarksmester 2022.
”Danskerne går i stigende grad op i energioptimering, og her kommer Wiser smart home-systemet ind. Elektrikerlærlinge spiller en vigtig rolle i at udbedre kendskabet til bæredygtige smart home-løsninger, fordi det især er de unge, der tager nye teknologier til sig,” siger Tommi Jensen, Produktingeniør hos Schneider Electric.
Hos EVU er vi glade for det gode samarbejde og vi ser frem til et spændende DM i Skills 2022 i Høng ved Kalundborg.
Du kan læse mere om WiserTM på Schneider Electrics hjemmeside.
DM i Skills – Danmarks største uddannelsesevent
DM i Skills er det store årlige Danmarksmesterskab for de mest talentfulde unge fra erhvervsuddannelserne. Omkring 300 deltagere kæmper i mere end 45 forskellige fag om at blive landets bedste.
DM i Skills giver de unge chancen for at vise deres talenter. Det er desuden med til at skærpe deres faglige niveau og vise omverdenen – heriblandt grundskoleelever – erhvervsuddannelsernes mangeartede og spændende muligheder.
Sideløbende med Danmarksmesterskabet afholdes Skills Stafetten for elever i 8. klasse. Holdene udtages på forhånd ude på den lokale erhvervsskole. Tanken med denne konkurrence er at aktivere de besøgende grundskoleelever og gøre dem til aktive deltagere.
Derudover får de besøgende skoleelever mulighed for at afprøve deres egen faglige kunnen i de særlige “Prøv og mærk stande”. Her kan de også snakke med unge på erhvervsuddannelserne samt med vejledere.
DM i Skills er åben for alle interesserede, og der er gratis adgang til arrangementet. Du kan læse mere på Skills Denmarks hjemmeside.