Det er Dansk El-Forbund og TEKNIQ Arbejdsgiverne, som står bag udviklingen af den nye platform, som er udsprunget af et tæt samarbejde for at sikre, at Akkord+ lever op til branchens krav og behov. Ansvaret for udviklingen og drift af Akkord+ ligger i hos EVU, El- og VVS-branchens Uddannelsessekretariat.
Længere nede på siden finder du en række videoer, som kan hjælpe dig i gang med at bruge Akkord+. Nederst på siden finder du kontaktoplysninger, hvis du har brug for hjælp.
Akkord+ som et springbræt til digitalisering
Målet med Akkord+ er at skabe et projektværktøj, der ikke blot øger effektiviteten i opmålingsarbejdet, men også markerer et vigtigt skridt i digitaliseringen af el-branchen. Vi forstår vigtigheden af at holde trit med teknologiske fremskridt og ønsker at sikre, at vores brugere altid er et skridt foran.
Nye funktioner og fordele
Akkord+ er mere end bare en opdatering; det er en transformation. Med en række nye funktioner, der er skræddersyet til at understøtte projektorienterede arbejdsprocesser, tilbyder Akkord+ en mere intuitiv og brugervenlig tilgang end det gamle EBA-system.
Sådan bruger du Akkord+
Herunder finder du en række hjælpevideoer, som kan gøre dig klogere på funktionerne og brugen af Akkord+. Klik på titlen til den video, du vil se, for at afspille videoen.
Sådan kommer du i gang
I denne blok finder du hjælpevideoer om, hvordan du kommer godt i gang. Det handler om installation af Akkord+, login samt hvordan du opretter et projekt, tilknytter brugere og hvordan skurbogen kan bruges.
Opmåling og mapper m.m.
I denne blok finder du hjælpevideoer om, hvordan du bruger Akkord+ på mobilen, opretter favoritlister, opretter og redigerer i din mappestrukturs samt to videoer om opmåling.
Optræk og arbejdssedler m.m.
I denne blok finder du hjælpevideoer om, hvordan du kan angive genetillæg, opretter et lokalt emne, angiver optræk, arbejder offline og håndtering af aftale sedler.
Rapporter m.m.
I denne blok finder du hjælpevideoer om, hvordan du kan redigere mapper samt tillæg og faktorer, generere rapporter med projektinformationer eller udtræk af opmåling eller skurbog samt lave en slutrapport.
Her har vi samlet svar på de mest almindelige spørgsmål
Akkord+ indeholder en række nye funktioner i forhold til det gamle EBA-system. Du kan se alle forskelle i Faktaark forskelle EBA og Akkord+
Akkord+ er udviklet med ”mobile first”-tilgang. Akkord+ er udviklet med ‘mobile first’-tilgang. Det betyder, at alle funktioner, der er tilgængelige på en PC, også findes og kan bruges på mobiltelefoner. På grund af den mindre skærmstørrelse på mobile enheder og tablets, kan visse elementer fremstå anderledes.
Akkord+ er kompatibel med både Android og iOS, og kan til enhver tid fungere med en tidligere version end den senest lancerede.
Android 13 blev lanceret i august 2022. Softwaren er tilgængelig på telefoner fra f.eks. Samsung, OnePlus, Sony, Xiaomi m.fl. Akkord+ understøtter derfor Android 12 og 13.
Seneste version for iPhone er iOS 17. Akkord+ understøtter derfor iOS 16 og 17.
Du kan bruge Akkord+ på din tablet eller PC enten direkte i browseren eller som app. Akkord+ fungerer med browsere som Safari, Edge og Chrome. For at få den bedste brugeroplevelse med Akkord+ kræves en god og stabil internetforbindelse.
Akkord+ kan benyttes både på mobil, tablet og PC.
Du kan hente en vejledning her eller se hjælpevideoen, som du finder i afsnittet ovenover
I Akkord+ bestemmes rettigheder af, hvilken rolle man har i projektet.
Den person, som opretter projektet, bliver automatisk tildelt rollen som akkordholder og har alle rettigheder.
Som deltager har man adgang til registrering af timer i skurbog, rapporter med undtagelse af slutrapport og kan udføre opmålinger hvis akkordholder eller projektleder har låst mappen op.
Som projektleder har man adgang til at se skurbog, trække rapporter og udføre opmålinger.
Deltager og projektleder har ikke adgang til at tilføje og- eller slette mapper.
Der er endnu ikke udviklet mulighed for at redigere i roller og rettigheder på et projekt, men du kan se definitionen af de rettigheder den respektive rolle har i Oversigt over roller og rettigheder
Seneste version af Akkord+ pr. 19-06-2024 er vers. 1.1 hvor import af kalkulation er tilføjet.
Akkord+ er stadig under udvikling og fungerer som et Minimum Viable Project. Vi har en liste (backlog) med mulige forbedringer og nye funktioner, som vi løbende vælger fra og udvikler. Det betyder, at Akkord+ endnu ikke er fuldt udviklet.
Har du brug for hjælp?
Du er altid velkommen til at kontakte vores support, der har åbent mandag – fredag fra klokken 8-16.
For almindelig teknisk support kan du sende en mail til: akkordplus-first-level@mjolner.dk
Ved kritisk behov for teknisk support kan du ringe på telefon: 2097 4296
EBA's historie
EBA er en forkortelse af El-Branchens Akkordsystem, der blev etableret i 2016 i forbindelse med udfasning af Landspriskuranten for Installationsarbejde.
Brugerfladen EBA, som blev udviklet i 2016 erstattes i 2024 af Akkord+.
Akkordbestemmelserne fremgår af Elektrikeroverenskomsten mellem Dansk El-Forbund og TEKNIQ Arbejdsgiverne.