Nu skal virksomhederne ikke længere godkendes hvert 4. år. Det betyder at:
- Godkendelsen til at uddanne lærlinge er gyldig, så længe virksomheden kontinuerligt uddanner lærlinge
- Hvis virksomheden i en periode på 2 år ikke har lærlinge, så skal virksomheden godkendes på ny
Hvis virksomheden får:
- Ejerskifte
- Nyt CVR-nr.
- En ny adresse (P-nummer), hvor virksomheden vil uddanne lærlinge, eller
- Ændringer i arbejdsområder der gør, at virksomheden gerne vil godkendes til flere moduler på elektrikeruddannelsen, eller til et nyt speciale på vvs-energiuddannelsen
Så skal virksomheden søge om en ny godkendelse til at uddanne lærlinge.
Virksomheder er derfor forpligtet til at søge om en ny godkendelse til at uddanne lærlinge og evt. kontakte EVU (El og vvs-uddannelsernes uddannelsessekretariat).
Nogle godkendte virksomheder vil i en overgangsperiode opleve at modtage en mail fra EVU om regodkendelse efter de gamle regler, hvor alle virksomheder skulle godkendes hvert 4. år. Virksomheder, der har lærlinge, kan se bort fra denne mail.
Virksomheder der ikke er godkendt
Virksomheder, der ikke har en godkendelse, men som ønsker at uddanne lærlinge på elektriker eller vvs-energiuddannelsen, skal skal søge om godkendelse på evu.dk/virksomhedgodkendelse.