A2-certifikatet bliver både udbudt som AMU-forløb og indarbejdes i vvs-energiuddannelsen og på modul 2.10 på elektrikeruddannelsen.
I Danmark giver A2-certifikatet ret til at arbejde med op til 1 kg brandbare og 3 kg ikke-brandbare kølemidler i stationære køle-, klima- og varmepumpeanlæg. I resten af EU giver certifikatet ret til at arbejde med op til 3 kg uanset kølemiddeltype og undervisningen er tilrettelagt efter EU-reglerne.
De første A2-kurser bliver udbudt fra 3. kvartal 2025 og erhvervsskolerne arbejder på at øge kursuskapaciteten frem mod 2026, og der er selvfølgelig mulighed for tilskud fra branchens kompetenceudviklingsfonde.
Hvis du allerede har kategori II
Har du eller dine medarbejdere et kategori II-certifikat, skal det opkvalificeres til A2.
- Opkvalificeringskurset varer typisk 1–5 dage afhængig af erfaring.
- Kurset afsluttes med en certifikatprøve.
- Alle kategori II-certifikater skal være opkvalificeret til A2 senest 12. marts 2029.
Hvis du ikke har certifikat i forvejen
Nye certifikatholdere skal gennemføre et A2-forløb, der består af 2 AMU-kurser.
- AMU-forløbet varer 3 uger, som kombinerer teori og praksis inden for køleteknik og sikker håndtering af kølemidler.
- Forløbet afsluttes med en certifikatprøve
- Der kræves desuden kompetence i hårdlodning af kobber og stål til DN13.
Recertificering
Det nye A2-ertifikat skal fornyes mindst hvert 7. år. Det sker gennem et opdateringskursus, så certificerede personer altid er ajour med gældende viden og praksis. Opdateringskurset bliver først oprettet, når A2-certifikatet er indfaset.
Find kurser og materialer
- Læs mere i pjecen: Nyt A2-kølecertifikat erstatter kategori II
- Se kurser og udbud på amukurs.dk.
- Find undervisningsmaterialer og lærervejledninger på vidensportalen.