Det skyldes, at reglerne for A2-certifikatet trådte i kraft, mens de var i gang med deres uddannelse. For enkelte lærlinge kan det betyde en forlængelse af uddannelsestiden.
Skolerne har fundet eller finder de lærlinge, det handler om, og er i gang med at planlægge den ekstra undervisning, så både lærlinge og virksomheder kan komme godt videre.
Hvem er berørt?
Lærlinge på følgende specialer, ikke har opnået kategori II-certifikat inden den 28. september 2025:
- vvs-energispecialist
- ventilationstekniker
- vvs-installationstekniker, der har valgt
Disse lærlinge skal gennemføre A2-certifikatforløbet, før skolen kan udstede skolebevis eller svendebrev.
Hvad betyder det for virksomheder og lærlinge?
- Lærlingen bliver indkaldt til ekstra undervisning, så vedkommende kan opnå A2-certifikatet.
- For nogle lærlinge kan det betyde, at uddannelsen bliver lidt længere.
- Under forløbet gælder de almindelige regler for skoleophold – fx løn og AUB-refusion.
- Skolen kontakter både lærling og virksomhed, når der er brug for koordinering.
Hvorfor opstår situationen?
Det er vigtigt at sige, at hverken skoler eller lærlinge har skylden.
Situationen opstår, fordi EU-reglerne blev ændret, mens lærlingene var i gang med deres uddannelse. STUK har derfor meddelt, at alle lærlinge, der tidligere skulle tage kategori II-certifikat som led i deres uddannelse og ikke har gjort det inden 28. september 2025, skal tage A2-certifikat i stedet for. Derfor er der nogle lærlinge, der skal have mere undervisning.
Vi følger processen
EVU opdaterer løbende information her på evu.dk, så både virksomheder og lærlinge kan være trygge i den afsluttende del af uddannelsesforløbet. Hvis du har spørgsmål, er du som altid velkommen til at kontakte os på telefonnummer 36726400