Search
Close this search box.
Search
Close this search box.

Energi – Fremtid – Stolthed

Når EuroSkills 2025 åbner dørene i Herning, bliver Hal F et levende udstillingsvindue for elektriker- og vvs-energiuddannelsen. Her kan besøgende – særligt unge – få hands-on erfaring med fagene og opleve, hvordan de bidrager til samfundets energiforsyning, grønne omstilling og bæredygtighed.

Hal F er designet som en helhedsoplevelse, hvor konkurrenceområder, Try a Skill-aktiviteter og sponsorbidrag smelter sammen i en visuel fortælling om faglighed, teknologi og grøn omstilling.

De to Try a Skill-områder er skabt i tæt samarbejde med erhvervsskoler og sponsorer fra branchen, og de viser med al tydelighed, hvad faglig stolthed og fremtidens energi handler om.

“Try a Skill er vores måde at vise fagligheden frem – og samtidig invitere unge ind i et fællesskab, hvor energi, fremtid og stolthed går hånd i hånd,” siger projektleder Birgitte Petersen.

Fra installation til innovation

I el-området der ligger ved siden af konkurrencen i Electrical Installations kan man bl.a. prøve at trække installationskabler fra NKT, lege med lysdesign i samarbejde med Hide-a-lite og betjene Kjærgaard A/S’ saftevandsrobot. Herningsholm Erhvervsskole og Syddansk Erhvervsskole i Vejle står bag aktiviteterne, og Ejner Hessel stiller en elektrisk varebil til rådighed som samtalepunkt om fremtidens transport.

Dagens hurtigste deltager vinder biografbilletter, og den allerskarpeste får mulighed for at prøve en dag som lærling hos Kemp & Lauritzen – med værktøj og arbejdstøj fra Milwaukee.

Aktiviteterne afspejler elektrikerens rolle i at sikre kritisk infrastruktur, levere livsvigtig strøm og holde samfundet kørende.

Materialeforståelse og flow

VVS-området breder sig over 200 m² og ligger op ad konkurrencen i Plumbing and Heating. Her arbejder elever fra Herningsholm Erhvervsskole med tagbeklædning i zink, skiffer og kobber, og besøgende kan selv prøve kræfter med materialerne ved at lave øreringe i zink, banke skifferfigurer og deltage i en konkurrence med alu-firkanter.

I samarbejde med Lindab præsenteres ventilationsteknikerspecialet, hvor man kan afkorte spirorør, samle dem med fittings og lave trykprøvning. Der er også mulighed for at samle en vandmåler på tid – og vinde biografbilletter.

Her bliver det tydeligt, hvordan vvs’eren skaber flow – i rørene og i samfundet – og sikrer varme, ventilation og ressourceeffektivitet i bygninger.

Træning frem mod EuroSkills

Bag de to danske landsholdsdeltagere – Andreas Fredberg Pedersen i Plumbing and Heating og Casper Kærvang Pedersen i Electrical Installations – ligger et intensivt træningsforløb, hvor både erhvervsskoler og et hav af sponsorer har bidraget med udstyr, materialer og faglig sparring. Flere af sponsorerne har givet deltagerne specialtræning i deres produkter, så de er bedst muligt forberedt til konkurrencerne. Tak til Airtox, Brdr. Dahl, Brødrene A. & O. Johansen, Daikin, Den Jyske Håndværkerskole, ELMA, Engel, ETAP, Grohe, Herningsholm Erhvervsskole, Mercantec, REMS, Schneider Electric, Siemens, Syddansk Erhvervsskole, Signify, Titech, Uponor, Wago, Wexøe, Wibe, Aarhus Tech

Sponsorer med fagligt aftryk

I Hal F er sponsorernes bidrag ikke bare synlige – de er mærkbare. Kabler trækkes, værktøj svinges, spirorør samles og trykprøves. Materialer fra branchens virksomheder ligger i hænderne på nysgerrige unge, og samtaler opstår spontant ved elbiler, robotter og tagkonstruktioner. 

Try a Skill-områderne er realiseret i tæt samarbejde med sponsorer, der har bidraget med materialer, udstyr og knowhow:

  • El-området:
    NKT, Milwaukee, Kjærgaard A/S, Herningsholm Erhvervsskole, Mascot, Syddansk Erhvervsskole, Schneider Electric, Hide-a-lite, Brødrene A. & O. Johansen samt Kemp & Lauritzen.
  • VVS-området:
    Cupa Danmark, Lindab, VMZINC, Herningsholm Erhvervsskole, Layher, Brunsgaard A/S og Mascot

Om EuroSkills 2025

EuroSkills Herning 2025 er europamesterskabet for erhvervsuddannelser og samler 600 unge fagatleter fra hele Europa.

Her konkurreres der inden for 38 fagområder, og der forventes op til 100.000 besøgende til eventet. Det er en unik platform til at fremhæve erhvervsuddannelsernes betydning for fremtidens arbejdsmarked – og den afgørende rolle, faglærte spiller i den grønne omstilling.

  • EuroSkills afholdes i Herning fra den 9.–13. september 2025.

Læs mere om konkurrencen og vores to landsholdsdeltagere