Search
Close this search box.
Search
Close this search box.

Flere lærlinge og højere kvalitet i elektriker- og vvs-energiuddannelserne

De kommende år har de faglige udvalg for både elektriker- og vvs-energiuddannelsen flere ressourcer til at arbejde strategisk med at styrke kvaliteten på uddannelsen og sikre flere faglærte til fremtiden.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik i november 2020 en trepartsaftale for erhvervsuddannelserne med konkrete målsætninger om tidligere indgåelse af uddannelsesaftaler, oprettelse af flere lærepladser, styrket rekruttering, reduktion af frafald og øget kvalitet. Med aftalen får de faglige udvalg for de mere end 100 forskellige erhvervsuddannelser økonomisk mulighed for at igangsætte konkrete projekter og initiativer, der skal indfri aftalens målsætninger.

Trepartsfinansierede initiativer kan enten være 1-årige projekter eller en flerårig indsats og skal være inden for et eller flere af de temaer, de faglige udvalg har valgt som indsatsområder. Du kan læse mere om hvordan de faglige udvalg arbejder med trepartsaftalen og temaerne her.